Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Alle interesserede kan fredag prøve kræfter med Klank Efterskoles helt nye klatrevæg med et areal på 145 kvadratmeter.

Prøv Klank Efterskoles nye klatrevæg

Som led i fejringen af Klank Efterskoles 150 års jubilæum åbner skolens adventure-linje fredag d. 25. maj kl. 18-21 dørene til hallen og skolens nye klatrevæg.

Alle med interesse for klatring og med lidt adventureblod i årene inviteres til at prøve den nye store klatrevæg. Skulle man blot have lyst til at opleve den hyggelige efterskolestemning, er man også velkommen.

I løbet af aftenen vil der være undervisning og mulighed for at prøve boulderklatring og klatring på højvæg. 

I klatrehallen kan du også prøve slack line, trial cykling og at klatre med reb. For den småsultne byder der på grillpølser og is. Der er fri entre til arrangementet.

Klank Efterskoles nye klatrevæg er bygget af Århusfirmaet Gubbies. Den omfatter en såkaldt bouldervæg til klatring til 4 meters højde uden sikring, samt en højvæg i 8 meters højde med overhæng og fire klatrebaner. 

De i alt 145 kvadratmeter store klatrefaciliteter giver mulighed for alt fra motionsklatring og styrketræning til førstemandsklatring og rutebygning.

Læs Galten Folkeblad 22. maj 2018