Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Deltagerne i søndagens caminovandring mellem Stjær og Storring fik vished for, hvad tur-lederen mente med at tage på tur i 'Den store grønne katedral'.

På vandretur i ”Den store grønne Katedral”

Camino-vandring ad nye trampestier indledte årets sommermøde i Storring.

I Stjær har mange ønsket sig en hurtigere adgang til sognets fælles skov - Præstegårdsskoven. Det er blevet muligt med de nye trampestier mellem Stjær og Storring ved Peritshave. 

Nu kan man gå fra Stjær ad grusveje og stier til Storring. Undervejs kan man mange steder se Storring kirke. Hvad var derfor mere nærliggende end at bruge de nye stier til en "caminovandring" som start på det årlige sommermøde i Storring Præstegårdshave. 

At være på caminovandring er en særlig måde at gå en tur på. Sognepræst Elisa Morbjerg Weise fra Harlev og Framlev Sogn kom og ledte vandringen. Hun indledte med at sige, at hun ville tage deltagerne med på tur i ”Den store grønne Katedral”.

»Først skulle vi lære at gå langsomt, slå en usynlig cirkel rundt om os selv og gå i en lang række med god afstand mellem hinanden, så vi kunne tage kontakt til naturen udadtil og opadtil til Kristus. Det var nu ikke nogen helt nem opgave, men langsomt fandt fødderne, vejrtrækningen og hjerterytmen ind i en lidt langsommere rytme. Det var rart at lægge dagens opgaver bag sig, og det blev lettere at sanse naturen og skaberværket,« fortæller Hanne Øvlisen fra Storring-Stjær Menighedsråds sommermødeudvalg.

»På et tidspunkt skulle vi gå langs en lille å, lytte til det rislende vand og prøve at tænke på dåben som en gave og evig kilde i vores liv. En fælles spisepause blev det også til, hvor snakken gik på kryds og tværs om alt muligt. Elisa bød på chokoladebønner og en opgave om at bruge håbet som pejlemærke på den sidste del af vandringen.«

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 19. juni 2018