Ny hundeskov åbnet ved Klank

Image
Ny hundeskov åbnet ved Klank
»Velkommen. Den nye hundeskov er åben« står der ved indgangen til den nyetablerede, indhegnede hundeskov. Her kan Anne-Mette Bech og andre hundeejere nu lade deres hunde løbe frit, uden at det giver anledning til gene for andre.
Hundeejere fra Skovby og Galten glæder sig over nyetableret hundeskov ved Klank.
Hunden er menneskets bedste ven, men ikke alle er vilde med løse hunde. Det problem afhjælpes nu af en hundeskov ved Klankskoven. Her kan hundejere lade deres hunde løbe frit inden for et større, indhegnet areal, og det er noget, der vækker begejstring hos mange hundeejere i området. Heriblandt Anne-Mette Bech fra Skovby.
- Jeg synes, det er fantastisk. Der burde være hundeskove alle steder. Det er betryggende for alle mennesker, så der render løse hunde derinde og ikke ude på tilfældige marker.
- Der bliver indimellem set skævt til hundeejere, og det kan også være generende med store hunde, der render hen til folk. Det behøver vi ikke at tænke på nu, så jeg synes, det er rigtig godt, siger Anne-Mette Bech, der har været en af de første til at tage den nye hundeskov i brug sammen med schæferen Zita.
Samlede underskrifter 
Anne-Mette og Zita er således allerede blevet flittige brugere af den nye hundeskov. Hidtil har de ofte taget turen til hundeskove i Ry og Tilst, og Anne-Mette har på linie med flere andre efterlyst en hundeskov i lokalområdet igennem de seneste år. 
Indledningsvist fik hun afslag fra Skanderborg Kommune med begrundelse i det økonomiske aspekt af etableringen. Men det bremsede ikke Anne-Mette Bechs visioner. Hun startede i stedet en underskriftindsamling dels via en Facebookgruppe og dels via diverse lokale forretninger.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 17. januar 2012
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-