Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis

Maleriudstilling på Lokalcenter Næshøj

Årets første udstiller hos Kunst & Kultur Næshøj i Harlev har lokale rødder.

Fra 2. januar udstiller Maren Reifenstein malerier hos Kunst & Kultur Næshøj. Maren er født og opvokset i Harlev. 

For hende er arbejdet med malerierne en fortælling, som langsomt tager form. Tit en lang rejse med mange veje og muligheder. Arbejde er for hende færdigt, når fortællingen hænger sammen i ro og harmoni for sjælen og for øjet.

Med sine malerier håber Maren Reifenstein at skabe glæde og eftertænksomhed hos beskueren, og at veje kan åbnes ved at kigge på den rejse som hun har været på da hun arbejdede med sit værk.

I forbindelse med udstillingen inviterer Kunst & Kultur Næshøj til fernisering mandag den 8. januar kl. 17-18, hvor der bydes på et lille glas og mulighed for en snak med kunstneren. Alle er velkomne.

Udstillingen kan ses på Lokalcenter Næshøj frem til den 28. februar 2018.

Læs Galten Folkeblad 2. januar 2018