Låsby er klar til sommerfest

Image
Låsby er klar til sommerfest
Den knap 2 meter høje og skøre Kalle kendt fra Ramasjang underholder ved at slå på trommer og alt muligt andet.
En bindegal trommeslager underholder ved Låsby Sommerfest som trækplaster for byens børn.
I Låsby går sommerfestarrangørerne og kigger nervøst opad imens der studeres vejrudsigter.
»Vi er lidt nervøse for at alt det gode vejr blev opbrugt i maj, men sommerfest bliver der torsdag, fredag og lørdag uanset vejret,« fastslår Alex Sørensen fra udvalget, der er med til at lave sommerfesten for 9. gang.
En "normal" sommerfest ville blive sat i gang af alle byens børn med et optog gennem byen. Dette bliver ikke tilfældet i år da det under planlægningsfasen så ud til at det meste af bymidten ville være gravet op for kloakseparering. I mellemtiden nåede der at komme asfalt på, men intet optog i år. 
»Det betyder, at vi har måtte lægge hovederne i blød med nogle bedre trækplastre for at få byens børn med til sommerfesten efter institutionernes lukketid. Vi har været heldige at få fat i "Kalles Store Trommeshow", en bindegal trommeslager som de mindste formentlig vil kende fra DR Ramasjang. Der er gratis adgang til dette fredag klokken 16.00 i teltet,« fortæller Alex Sørensen.
Velkommen i hoppeland
»Vi har også valgt at "gå all in" på hoppeborge, hvor vi normalt har en eller to borge til fri afbenyttelser har vi i år sammen med Jutlander Bank i Galten lavet et hoppeland med adskillige borge, actionbaner m.m. Vi kommer til at tage en beskeden entre hvis man vil i hoppeland, men vi håber at byens forældre tager godt imod det.«
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 19. juni 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-