Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis

Kommunens tekniske chef fratræder

Efter gensidig aftale fratræder Asker Geyti som chef for Skanderborg Kommunens fagsekrekretariatet Teknik & Miljø.

Asker Geyti, 61 år har været ansat i Skanderborg Kommune siden september 2008. Han bor nær Skjern, og ønsker, at den sidste del af arbejdsårene skal foregå tættere på bopæl og familie.

- Asker har ydet en stor og loyal indsats gennem de seneste godt tre år som chef for teknik og miljø og som medlem af koncernledelsen. Der er god grund til at takke ham for indsatsen og ønske held og lykke fremover, siger direktør Lars Kirkegaard.

I første omgang konstitueres en ny chef i stillingen. Det sker i nær fremtid, idet Asker Geyti fratræder med ugens udgang. Ansættelsen af en permanent afløser har kommunen derimod ingen hastværk med.

- Med konstitueringen sikrer vi driften og aktuelle udviklingsbehov. Samtidig får vi tid til at overveje mulighederne for fagsekretariatet, siger Lars Kirkegaard.