Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Framlev kirke danner torsdag den 8. december kl. 19 rammen om en julekoncert hvor Harlevkoret og Sabrokoret i fællesskab synger julemusik.

Forenede korkræfter synger julen ind

Harlevkoret og Sabrokoret slår stemmerne sammen i forbindelse med to julekoncerter i den kommende uge.

Onsdag den 7. december i Sabro kirke kl. 19 og torsdag den 8. december kl. 19 i Framlev kirke vil de to kor i fællesskab synge julens musik, både noget af det kendte og det mindre kendte. Bl.a. skal de fremmødte høre Bachs ”Jesus bleibet meine Freude”, Anne Linnets ”Lille Messias” samt swingende julegospel. 

Solkoret, som er Sabro kirkes børnekor, medvirker også, ligesom nogle af de gode og kendte julesalmer synges som fællessang.

Bagefter serveres gløgg og æbleskiver i henholdsvis Sabro Sognegård og Framlev forsamlingshus. 

Alle er velkomne og der er gratis adgang.