Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Efterladenskaberne i poser og trailerlæs vidnede om, at der bestemt ikke blev arbejdet forgæves i lørdags.

Forårsrengøring i Galten

35 frivillige mødte i lørdags kl. 7 op på Torvet i Galten for at give en hånd i forbindelse med forskønnelsen af byen.

På en dejlig solrig lørdag morgen modstod 35 Galten-borgere i lørdags fristelsen til at rulle om på den anden side og sove lidt længere. I stedet gjorde de en indsats i forbindelse med forskønnelsen af byens rum.

Det årligt tilbagevendende Ren By-arrangement i  Galten-Skovby Citys regi kunne måske opnå betydeligt større tilslutning ved at vælge et lidt senere starttidspunkt end klokken 7.00 en lørdag morgen, men sådan er traditionen blevet, og der sås både nye ansigter og gengangere blandt de fremmødte ved morgenparolen på Torvet.

Hurtigt blev opgaverne fordelt og så gik "smukkeseringen" af bybilledet ellers i gang, fra Brugsen i syd til parkeringspladsen ved kirken i nord, inklusive Torvet og Bytoften.

I løbet af de følgende to timer blev der fejet, hakket, revet og soigneret mens morgen blev til formiddag og alle atter mødtes på Torvet til rundstykker, morgenkaffe og bortlodning af en stribe præmier.

Læs Galten Folkeblad 24. april 2018