Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Kun fantasien sætter grænser i hobbylokalerne hos Galten Junior og Ungdomsklub, hvor et væld af hjemmelavede julegaver i øjeblikket tager form under kreative og hyggelige rammer.

»Julegaverne laver vi selv«

Der summer af kreative aktiviteter og lidt juletravlhed i hobbyrummet hos Galten Junior og Ungdomsklub.

Sakse, knapper, filt, nåle og sytråd i alverdens farver ligger til rådighed på bordet i GJUK's hobbylokale. I øjeblikket laves flotte filtbrødbakker tiltænkt julegaver til forældre og bedsteforældre. Det kræver tydeligvis en vis mængde tålmodighed og fordybelse, for de filtede brødbakker dekoreres med farvestrålende syninger, filtblomster, perler og knapper, og de får hver sit unikke udtryk - perfekt til den personlige julegave.   

Brødbakkerne er dog langt fra det eneste, kubbens børn laver i hobbyrummet. Porcelænsmaling, kuglestearinlys lavet af gamle stearinrester på vandballoner, moderigtige læderbælter, smykker og glasmosaikker er blandt de mange ting, børnene producerer her. 

Godt med liv er godt

I tiden op til jul sættes der ekstra fokus på gaveproduktion, og det giver måske lidt mere hektisk aktivitet end vanligt. 

»Jane, nu har jeg syet den på, hvad skal jeg så?«

Går man i stå midt i sit projekt, spørger man bare pædagog Jane Spanner - hobbyrummets kreative "mor". Hendes vejledning er konstant i høj kurs, og hun giver råd og ros i en lind strøm.

- Det vigtigste er, at der er liv herinde. Så det er bare med at finde på noget, de vil være med til, forklarer Jane, der vedkender, at det plejer at lykkes.

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad tirsdag den 29. november 2011