Sorte skyer over Wedelslund-motorbane

Image
Sorte skyer over Wedelslund-motorbane
Et scenario i stil med dette realiseres efter alt at dømme aldrig på Wedelslund. I Skanderborg byråd findes et klart politisk flertal for at stoppe sagsbehandlingen.
Planerne om en veteran-motorbane på Wedelslund realiseres ikke. I hvert fald ikke i denne ombæring.
I sidste uge tilkendegav partierne i byrådet deres holdning til projektet, og det tegnede billedet af et klart flertal imod planerne om en Wedelslunds veteranmotorbane når sagen onsdag denne uge skulle behandles i byrådet. 
Skulle fordi godsejeren Jesper Ungstrup Nielsen nu har valgt at trække sin ansøgning for at undgå at den skulle blive stemt ned i byrådssalen.
Med undtagelse af Venstre meldte alle partier med sæde i byrådet i sidste uge ud, at de ville have sagen stoppet nu. 
I økonomiudvalget stemte Socialdemokraterne, SF, Radikale og DF således for at stoppe det videre arbejde med planerne. Dermed ville behandlingen i byrådet reelt kun være en formalitet.
Overfor Midtjyllands Avis tilkendegav borgmester Jørgen Gaarde forleden, at partiets beslutning beror på at der ikke er folkelig opbakning til planerne og heller ikke udsigt til politisk opbakning, hvorfor sagsbehandlingen stoppes nu.
En kortslutning 
Som de eneste ønskede Venstre at fastholde den køreplan, som et enigt Miljø og Planudvalg tidligere har fremlagt.
»Uanset hvem, der søger om hvad, bør vi som kommune sørge for, at alle får en fair behandling. Her sker der snarere en negativ behandling, uden at tage stilling til det ene eller andet. Her synes jeg, der er sket en kortslutning af sagsgangen,« siger Søren Erik Pedersen (V) ifølge Midtjyllands Avis.
Udviklingen i sagen fik i fredags Jesper U. Nielsen til at trække sin ansøgning og herefter bliver det formentlig heller ikke noget punkt på onsdagens byrådsmøde.
»Min grund for at trække ansøgningen er at undgå at projektet bliver nedstemt i byrådssalen. Jeg har haft en god snak med administrationen. Den gav mig vished for, at der ikke var problemer med VVM-screeningen og heller ikke miljø- og trafikdelen og for den sags skyld heller ikke i støjanalysen. Intet heri indikerer, at projektet ikke skulle kunne gennemføres jævnfør gældende lov,« siger Jesper U. Nielsen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 27. juni 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-