Sjelle-pige til Robot-OL i Rusland

Image
Sjelle-pige til Robot-OL i Rusland
Iben Gad Lauridsen fra Sjelle skal sammen med en anden elev fra Langkær Gymnasium, Andreas Skov Jensen snart repræsentere de danske farver ved "Robot-OL" i den russiske by Sochi.
Gymnasieeleven Iben Gad Lauridsen fra Sjelle skal sammen med en anden elev fra Langkær Gymnasium,  Andreas Skov Jensen, repræsentere Danmark ved det Internationale OL i Rusland. 
Tænk sig at kunne bygge en robot – en robot som vel at mærke kan gennemføre og navigere på en opstillet bane og samle udvalgte brikker op undervejs.
Det kan de to gymnasieelever Iben Gad Lauridsen og Andreas Skov Jensen fra Langkaer STX, HF og IB World School i Tilst. 
Oven i købet formåede de at bygge en så god robot, at de i oktober overbevisende vandt den danske robotkonkurrence. Hermed kvalificerede de to dygtige elever sig til det Internationale Robot-OL (WRO, World Robot Olympiad) og skal nu repræsentere de danske farver, når det fra den 21. november går løs i OL-byen i Sochi, Rusland. Således drager eleverne den 19. november af sted sammen med deres robot, for at kæmpe om guldmedaljer til Danmark.
Skal konkurrere mod universitetsstuderende
I kampen om guldmedaljer skal de to elever konkurrere mod deltagere fra over 30 andre nationer. Nogle af disse konkurrenter er endda universitetsstuderende, som har uddannelseslegater på højkant og som sammen med ingeniører har arbejdet med udviklingen af deres robot i flere måneder. Iben Gad Lauridsen glæder sig til at se, hvor dygtige de øvrige deltagere er:
»Vi har alle haft de samme materialer til rådighed, så det bliver spændende at se, hvordan de andre deltagere har bygget deres robotter og hvad de kan,« fortæller Iben Gad Lauridsen.
Imaginær rumstation
Konkurrencen bliver hård. Den tager udgangspunkt i en tænkt rumstation, hvor robotten skal udskifte og reparere solceller, og særligt det at programmere robotten til at navigere rundt mellem solcellerne hurtigst muligt er vanskeligt. Robotten er bygget i Lego, og til det internationale OL skal eleverne bygge robotten fra bunden ved konkurrencens start, hvilket adskiller sig fra den nationale konkurrence.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 18. november 2014
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-