Rotary-klub åbner for ikke-rotarianere

Image
Rotary-klub åbner for ikke-rotarianere
”Fra bondeklub til Superliga” er titlen for et foredrag om Hobros vej til fodboldens superliga, når spiller Rasmus Ingeman og adm.chef Henrik Hammershøj gæster Galten Rotary Club den 1. december
Galten Rotary Klub vil fremover lukke døren op for flere gæster som ikke er rotarianere.
»Vi vil gerne være mere åbne omkring de ting vi går og laver og hvad et Rotary-medlemskab indebærer,« siger Henning Nielsen fra Galten Rotary Klub og tilføjer:
»Derfor vil vi allerede for to kommende møder, den 24. november og 1. december invitere et antal interesserede indenfor. Begge gange er der tale om ordinære møder, hvor deltagerne får mulighed for at overvære et par særdeles spændende foredrag.«
Ved det første åbne arrangement vil den sprudlende coach, forfatter og foredragsholder, Robert Rolfsted holde sit spændende foredrag: ”Elsk med din krise”. Han peger bl.a. på at det er dumt at hænge med næbet, når man står i lort til halsen.
»Det er ikke et spørgsmål, om du kommer ud for en krise - men hvornår. Før eller siden kommer vi allesammen ud for situationer og perioder, som er meget svære,« lyder Robert Rolfsteds tilgang til emnet.
Eventyret om Hobro
Den 1/12 er foredragets titel: ”Fra bondeklub til Superliga”, HIK Hobro. Her vil spiller Rasmus Ingeman og adm.chef Henrik Hammershøj fra HIK fortæller om klubbens fantastiske udvikling og succes.
Interesserede kan finde flere oplysninger på Galten Rotary Klubs åbne Facebookside.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-