Pris til Herskind Skole

Image
Pris til Herskind Skole
Lene Møller Yang sammen med 9. klasse på Herskind Skole. Sammen er de af Undervisningsministeriet blevet udvalgt som vindere med et projekt om fornuftig brug af internettet.
Lene Yang, skolelærer ved Herskind Skole, er af Undervisningsministeriet udvalgt som prismodtager i kategorien 'Best eTwinning DK i 2016' med projektet 'Better e-safe than sorry'. 
Projektet om fornuftig brug af internettet er lavet sammen med elever fra skolens 9. klasse og er af Undervisningsministeriet udvalgt som et af tre projekter blandt i alt 239 danske eTwinning-projekter.
Det lokale undervisningsprojekt har modtaget både National Quality Label (NQL) og European Quality Label (EQL) i 2016, og er nu også blandt ansøgerne om Europæisk Pris, som afgøres og uddeles i år.
'Better e-safe Than Sorry' er desuden med som det ene af de to projekter, der indgår i den nye bog om ’Digitalt medborgerskab’, med kobling til både eSafety og mere generelt digital dannelse og 21st Century Skills.
Lene Yang er desuden inviteret til at dele "best practice" med andre potentielle eTwinning-projektdeltagere – bl.a. på Danmarks Læringsfestival den 1.-2. marts 2017 i København. 
Her deltager Lene sammen med nogle af eleverne, hvor de skal inspirere andre fra hele landet.
Den fælles præmie til Lene Yang og eleverne er et BBC micro:bit klassesæt. Britiske BBC har sammen med it-virksomheder bygget et helt univers, der inspirerer skoleelever og deres lærere.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-