Lokal Rotaryklub donerer 30.000 kr. til klinik i Ghana

Image
Lokal Rotaryklub donerer  30.000 kr. til klinik i Ghana
Med en donation på 30.000 kroner støtter Galten-Skovby Rotary Klub nu etableringen af en sundhedsklinik for gadebørn i byen Accra i Ghana.
Formidlingen af støtten sker ved klubleder i GJUK, Tage Nielsens mellemkomst. På privat basis er han medlem af NGO-foreningen Senior Hands to Asia and Africa (ShAA).
Etableringen af sundhedsklinikken sker i forbindelse med et igangværende skole- og klubprojekt, som ShAA er involveret i. Det er et projekt, som er startet i samarbejde med Street Academy Project i Accra, som ShAA har skaffet finansiering til via ansøgning til Civilsamfundspuljen under Udviklingsministeriet (DANIDA).
I Ghana lever mange børn på gaden og hutler sig igennem tilværelsen.  Forældrene er der måske ikke, eller så fattige, at de ikke har råd til at sende børnene i skole. Børnene skal måske arbejde for at bidrage til familiens eksistensgrundlag. Børnene har ofte levet sit eget liv og ikke haft nærværende og kærlige forældre, der har kunnet opdrage dem og sørget for at få dem i skole. 
Med Street Academys indsats er det lykkedes at få fat i mange børn ved at opsøge dem og eventuelle forældre i deres nærområde. Street Academy er en lokal forankret indsats, støttet af lokale bidragsydere, virksomheder og i nogle tilfælde regeringen.
ShAA arbejder udover at sikre selve skolen, med børnenes fritid og deres sundhed. Børnene lever i områder, der ikke er sunde. Nogle af børnene har ikke et hjem, men bor og lever på gaden.
Derfor er der også brug for, at gøre noget for dels at tjekke børnenes sundhedstilstand samt at lære dem god hygiejne under de givne forhold. Det har således været et stort ønske at etablere en lille klinik i forbindelse med projektet.
Præsident i Galten-Skovby Rotary Klub, Jens Bentzen oplyser, at klubben nu opfylder dette ønske med en donation på 30.000 kr. til ombygning af lokaler og inventar samt et startlager af medikamenter, medicin og forskellige hygiejnemidler. Etableringen færdiggøres henover sommeren.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-