Lokal fotograf udstilller

Image
Lokal fotograf udstilller
Fotografen Karin Gedsø har flere gange udstillet på Galten Bibliotek. Nu er hun tilbage med en udstilling af  portrætter.
»Det har været en længere proces, at udvælge hvilke billeder der skulle med på udstillingen. Jeg ville gerne, at der var en rød tråd i det, samtidig med at jeg gerne ville vise forskelligheden i det jeg laver. Det helt overordnede stikord er "Livet",« fortæller Karin Gedsø fra Galten.
Udstillingen omfatter en gruppe portrætter fra nyfødt til senior, en gruppe portrætter af børn og unge i forårets glade og livsbekræftende lyserøde farve, og en gruppe med mennesker der nyder at opholde sig ved/i vandet, herunder også en rigtig flot rød solopgang, en ny dag der starter. 
Smeltende istap
Til at symbolisere disse grupper samlet har fotografen valgt den smeltende istap.
»Vandet drypper fra den, som livet der drypper dag for dag, for til sidst at være helt smeltet. Vi starter som nyfødte, vokser op, bliver teenagere og minivoksne. Møder kærligheden, skaber vores egen lille familie og ser frem til et seniorliv, med den vi elsker,« siger Karin Gedsø og tilføjer:
»Vi nyder naturens vand og bruger gerne havet, åen og søerne til hyggelige aktiviteter. Selv nyder jeg at sidde ved kysten og lytte til vandet og se det liv der er på havet. Så vand betyder meget for os alle, gennem hele livet.«
Karin Gedsøs billeder hænger på Galten bibliotek, i hele februar måned.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-