Levende galleri i Galten

Image
Levende galleri i Galten
Kunstfotografen Henrik Nielsen fra Skjørring er blandt fredagens udstillere i Kunstgalleriet, Søndergade 2. Bl.a. med dette værk, »Only God can judge me«.
'KulturAften i Skanderborg Kommune' er et nyt initiativ, der afholdes for første gang fredag den 19. september. Kulturaftenen omfatter tre aktiviteter i Galten.
Kunstgalleriet i det gamle apotek, Søndergade 2 afholder i tidsrummet kl. 17-23 'Det levende galleri'
Kom og oplev kunsten levendegjort med arbejdende kunstnere.
Oplev galleriet i et nostalgisk skær af levende lys - med et glas vin i hånden mv.
• Kunstfotografen Henrik Nielsen, Skjørring udstiller sine flotte og specielle billeder.
• Rasmus Sand Høyer viser croquis tegninger.
• Finn Blaavand samt Kate og Henning Nielsen er repræsenteret med deres værker
• Trine Reith debuterer med nogle spændende ”portrætagtige” malerier.
Der er også mulighed for - uden beregning - at få lavet en portrættegning.
Film på biblioteket
Kl. 17.00-21.30 viser Galten Bibliotek film.
Kl. 17.15 og kl. 18.30: ”Taynikma” (Filmen er for børn fra 7 år og op). Kl. 19.00 og kl. 21.00: ”Det er søndag” (Filmen er for børn fra 10 år og op).
Musik i foyeren
I Bio Huset er der kl. 19.00-19.45 foyerkoncert med Bo Jacobsen under overskriften: 'En mand, en guitar og hans stemme'. Bo har spillet med legenderne Lone Kellermann, Niels Skousen, Poul Dissing, Stig Møller og Peter Ingemann og har i sin lange karriere rejst Danmark tyndt med sin guitar, spillet Beatles, Dylan, Creedence Clearwater, Elvis, Chuck Berry. Oplev stemningsfuld musik, hvor 60’er musikkens oprindelighed er i forgrunden.  Kl. 20.00 er der film i salen.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-