Heftig aktivitet i Skovby Nygaard-udstykning

Image
Heftig aktivitet i Skovby Nygaard-udstykning
Der er sket meget siden dette foto blev skudt i oktober sidste år. Villaerne skyder nærmest op som paddehatte i Skovby Nygaard-udstykningen. Manden bag udstykningen, Jørgen Baastrup Nielsen , meddeler at der nu blot er fire af i alt 24 grunde ledige i den etape af udstykningen, der har vejnavnet Frodes Mark.
Det går stærkt med salget i Skovby Nygaard-udstykningen. Og også med udviklingen af de  fritidsrettede aktiviteter, som beboerne selv har indflydelse på.
Sommeren har for alvor ramt Skovby Nygaard, og det har givet en masse aktivitet i området. Det skriver Jørgen Baastrup Nielsen, der er ejer af Skovby Nyggard, i det nyeste nyhedsbrev.
Han kan blandt andet informere om, at der nu kun er fire grunde af de i alt 24 tilbage på Frodes Mark. Resten er solgt eller reserverede.
»Det går strygende,« med Jørgen Baastrup Nielsens egne ord.
Jørgen Baastrup Nielsen oplyser også, at der har været afholdt en workshop, hvor alle nuværende og kommende beboere i Skovby Nygaard var inviteret. Formålet var at få idéer på bordet til, hvad der skal ske med den grønne kile, der kommer til at ligge midt i boligområdet.
»Mere end 60 beboere kom til arrangementet, der bød på mere end 70 kvalificerede idéer lige fra vejfester og fodboldturneringer til udkigsposter og sansehaver,« står der i nyhedsbrevet.
Sammen med en arbejdsgruppe på fem beboere vil Jørgen Baastrup Nielsen nu arbejde videre med idéerne, som derefter skal formidles videre til Skanderborg Kommune, så de kan komme med i de kommende lokalplaner.
Desuden er arkæologerne fra Skanderborg Museum stadigvæk i gang med at grave efter historiske skatte på hele området.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-