Det damper derudaf for Smoke-It

Image
Direktør Jens Andersen med sønnerne Casper (t.v.) og Jesper, der begge er involveret i Smoke-It-succesen.

Smoke-It er snart klar til at åbne butik nummer 25.

Cirka 150 mennesker lagde vejen forbi, da den succesfulde lokale e-cigaret-virksomhed Smoke-It i onsdags holdt reception i anledning af flytningen til et nybygget domicil i Erhvervsparken Klank.

Indflytningen skete primo december og dermed har man nu bedre albuerum med 1400 kvadratmeter mod tidligere 450 kvadratmeter på Engvangsvej.

»De gamle lokaler bruger vi endnu. Derfra tager håndværkerne ud, når vi åbner nye butikker,« siger direktør Jens Andersen.

Butik nummer 25 åbner i Aalborg den 28. marts, og så sent som i december åbnede man en butik i Tilst, så butiksnettet er kraftigt ekspanderende.

»Lige nu kører jeg faktisk rundt på Sjælland for at finde nye lokaler,« fortæller Jens Andersen.

»Det er nok lidt en udfordring, men vi håber på at kunne åbne en butik om måneden. Den største udfordring er at finde tilstrækkeligt med håndværkere,« siger Jens og tilføjer:

»Sidste år åbnede vi seks butikker, men da skulle vi også have etableret vores hjemmebase. Nu er vi klar til at gå i marken og få flere butikker.«

Målsætning om 100 butikker

Smoke-It blev etableret i 2010. Den første butik åbnede i 2012, og butiksnettet tæller nu også to butikker i London, men yderligere international satsning ligger ifølge direktøren ikke lige for.

»Ikke før vi ligesom har et fuldt etableret butiksnet i Danmark. Jeg tænker at vi skal op på i alt 100 butikker. Det er produkter som folk virkelig har taget til sig,« konstaterer Jens Andersen.

På hjemmebanen i Galten har butikken fordoblet omsætningen siden den flyttede til Erhvervsparken Klank.

Læs Galten Folkeblad 5. februar 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-