Bastante minder om genforeningen i 1920

Image
Bastante minder om genforeningen i 1920
Ved indkørslen til Restaurant Lillering Skov står genforeningsstenen som blev indviet med fest og taler.
Fem store lokale mindesten rejst i 1920-21 vidner om en epoke da dansk sammenhold var fremherskende.
»Hvorfor mon den sten står der?«
En tanke i den retning har sikkert strejfet mange der gennem årene er kørt gennem landskabet, når blikket er faldet på en sten i vejkanten.
Der er tale om såkaldte genforeningsstene. Dem er der ikke færre end fem af i Galten Folkeblads udgivelsesområde. De findes i Flensted, Låsby, Nr. Vissing, Storring og Lillering Skov.
Den historiske baggrund for genforeningsstenene var det tyske kejserriges nederlag i 1. verdenskrig, som åbnede vej for Nordslesvigs genforening med Danmark. 
Genforeningen blev konkret gennemført efter en folkeafstemning i de berørte områder  og d. 15. juni 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark.
Dagen blev bl.a. markeret ved at Kong Christian d. 10. red på en hvid hest over den slettede kongeå-grænse.
Lokale ville også vise glæde
I forbindelse med genforeningen, var  det også vigtigt for de lokale folk, at vise deres glæde over genforeningen med den sønderjyske del af Danmark.
»Landet over havde mange lavet foreninger for at hjælpe det sønderjyske folk, og de havde et ønske om, at markere den store dag og vise deres taknemmelighed for genforeningen,« fortæller Galten Lokalarkivs leder, Erik Korr Johansen.
»Derfor var der mange der, på eget intitiativ satte sten op med indgraveringer. Flere steder blev der endda gjort noget festligt ud af opstillingen af stenene med fest, musik og taler. Også flere politikere fra f.eks  amtsrådene viste stor interesse i disse genforeningssten,« forklarer Erik Korr Johansen.
Læs hele artiklen om de fem lokale genforeningsstene i Galten Folkeblad 24. marts 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-